DET LIGNER MAD

Som praktiserende læge får man (ofte utilsigtet) et ganske godt indtryk at folks kostvaner, uden at der er pyntet på de faktiske forhold. Af Claus Hancke

Man er tilkaldt på sygebesøg i hjemmet. Det syge barn ligger i sofaen i stuen, og hele familien er samlet omkring sofabordet for at se fjernsyn.

Mor og far sidder med hver sin bajer, det ene barn med en liter cola, og et lille barn er ved at få en sutteflaske med chokolademælk, "for det er det eneste, hun vil have". På bordet står en stor foliebakke med et bjerg pommes frites til deling, og foran hver person står en halv grillkylling, som Fatter lige har været nede at hente i grillbaren sammen med kartoflerne.

Læsere af nærværende tidsskrift vil vide, at vi her er ude på overdrevet, hvad kostvaner angår, men historien er selvoplevet og desværre sand.

Man må umiddelbart spørge sig selv: Hvad i alverden skulle disse børns celler, vævsstrukturer, knogler, immunforsvar osv. kunne opbygges af?

Det akut syge barn skulle indlægges, og blev atter udskrevet efter en uges tid.

Jeg fik ved en senere lejlighed hele barnets journal til gennemlæsning, og det slog mig, at der i denne journal fra en i øvrigt fremragende børneafdeling ikke stod ét eneste ord om barnets kost. Ikke et ord!

Her kan du hente Adobe Reader