Jeg tager selv mange vitaminer dagligt, og må erkende, at jeg overskrider de anbefalede doser mange gange.
Beskrivelse:
Jeg fandt lige et læserbrev, jeg forsøgte at få i Jyllandsposten i november år 2005 som svar på en del medie om farlige vitamindoser. Her udstedes det så i det mindste på vores egen hjemmeside.
Nu har jeg hørt en del gange, at det vækker bekymring, at der sælges vitaminprodukter, som overskrider de anbefalede daglige doser.
Jeg tager selv mange vitaminer dagligt, og må erkende, at jeg overskrider de anbefalede doser mange gange. Set i lyset af, at jeg ikke har haft en eneste sygedag de sidste 10 år, er det jo pudsigt med denne debat om skaden ved at tage disse vitamindoser. Det er sværere at forklare hvorfor man IKKE bliver syg, end hvordan man helbreder sygdom.
Jeg har undersøgt dette forhold med den anbefalede daglige dosis. Jeg fandt ud af, at jeg overskrider de daglige doser op imod 100 gange med visse vitaminer. Jeg burde være faldet død om for længst ifølge visse læger, som har udtalt sig om dette emne! Det ledte mig så tilbage til, hvor denne daglige dosis i virkeligheden stammer fra og det satte tingene i et helt andet perspektiv.
Begrebet "anbefalet daglig dosis" opstod under Anden Verdenskrig i forbindelse med at sammensætte soldaters feltrationer. Disse doser blev fastsat ud fra en idé om et absolut minimum for at kunne overleve og bevare et nogenlunde helbred. Doserne skulle fylde så lidt som muligt og holde soldaten kampdygtig. Taget i betragtning af at den anbefalede daglige dosis på c-vitaminer er 30mg og en ko eller et får kan danne op imod 1500mg om dagen (mennesker kan ikke selv danne c-vitaminer, men det kan får og køer), giver det os hermed en vis margin for, hvor mange vitaminer man kan spise, før det er skadeligt. Den anbefalede daglige dosis er gennem historien ændret fra at være en kompakt minimumsdosis for at holde sig levende, til af nogle, at blive omtalt som værende grænseværdier. Denne drejning af realiteterne er foruroligende, og man kan kun gætte på, hvordan denne ændring opstod. Særinteresser?
Jeg fortsætter i hvert fald med at tage mine vitaminer.
Martin Kanstrup
Formand for Vitaminforeningen
Her kan du hente Adobe Reader